Klubmodul henter siden
Tilmeldingsfrist er overskredet
Udtagelse til Farum Gymnastikforening TeamGym konkurrencehold i sæsonen 2019-2020 nbspnbsp
Farum, den 19. maj 2019
Kære gymnaster og forældre
Foråret er godt på vej, og sæson 2018-19 nærmer sig snart sin afslutning. Vi er derfor godt i gang med at planlægge næste sæson, og vi glæder os til at løfte sløret for næste år, og dele visioner, oprykning og udtagelsesprocedure samt forældreinvolvering med jer. 
Som noget nyt afholder vi to til tre åbne træninger inden for hver årgang inden sommerferien, så gymnasterne ved, om de har en plads på TeamGym i sæsonen 2019-2020, når den nuværende sæson slutter. Der kommer ikke til at være udtagelse til TeamGym Aspiranthold - det bliver først til mølle, når vi åbner for tilmelding til sæsonen 2019-2020 (forventeligt den15. juni 2019). De åbne træninger fungerer som udtagelse til vores konkurrencehold og inden for hver årgang er der sat, følgende minimumskrav til gymnasternes springfærdigheder. 
Optagelseskrav
Micro piger og drenge: Kolbøtte, vejrmølle, og svinge op til håndstand
Mini piger og drenge: Araber-flik og kraftspring med modtagning, salto i trampolinen
Junior piger og drenge: Araber-flik, kraftspring, salto i trampolinen. Fordel, hvis du kan køre dobbeltroterende.
Selvom man lever op til minimumskravene er det ikke ensbetydende med, at man bliver optaget/ er sikret en plads på et konkurrencehold. Instruktørerne anbefaler alternativt hold til de gymnaster, som ikke bliver udtaget til TeamGym.
Gymnasten deltager åben træning i den aldersgruppe, hvor gymnasten hører til efter sommerferien dvs. i sæsonen 2019-2020. 
Drenge – micro, mini, junior TeamGym (6-16 år)
Mandag den 17. juni kl. 16.00-18.30, Springhallen i Søndersø
Onsdag den 19. juni kl. 19.00-21.30, Springhallen i Søndersø
Søndag den 23. juni kl. 12.00-14.00, Springhallen i Søndersø
Micro TeamGym piger (max. 10 år i 2020)
Onsdag den 19. juni kl. 16.00-18.30 i Farum Arena, hal 3
Søndag den 23. juni kl. 09.30-11.30, Springhallen i Søndersø
Mini TeamGym piger (max. 13 år i 2020)
Onsdag den 19. juni kl. 16.30 – 19.00, Springhallen i Søndersø
Søndag den 23. juni kl. 14.00-16.00, Springhallen i Søndersø
Junior TeamGym piger (min. 11 år og max 17 år i 2020)
Mandag den 17. juni kl. 19.00-21.30, Springhallen i Søndersø
Onsdag den 19. juni kl. 19.00-21.30, Springhallen i Søndersø
Søndag den 23. juni kl. 12.00-14.00, Springhallen i Søndersø
Der oprettes et juniormix-hold med gymnaster fra juniorpige- og juniordrengeholdet.
Hvordan foregår de åbne træninger?
Gymnasterne skal møde 30 min. før selve den åbne træning starter for at blive fotograferet og få numre på. Til træningen vil der på hver årgang være fælles opvarmning, en rytmesekvens og spring på bane og på trampet. Der vil ikke være momenttest. 
Tilmelding til åbne træninger/udtagelse på TeamGym Konkurrencehold 
Det er gratis for nuværende TeamGym gymnaster i Farum Gymnastikforening at deltage i de åbne træninger, men der kræves tilmelding. 
For nye gymnaster opkræves et tilmeldingsgebyr på 100 kr. 
Information om optagelse på konkurrencehold 2019-20 udsendes pr. mail senest den 25. juni 2019. For nye gymnaster, skal man efter den sidste åbne træning søndag den 23. Juni, tilkendegive, om man ønsker at komme i betragtning til TeamGym konkurrencehold i sæsonen 2019-2020 til de repræsentanter, der er for Farum Gymnastikforening i caféområdet. 
Informationsmøde om optagelsesprocedure, forældreinvolvering og visioner for den kommende sæson
Vi vil gerne invitere Jer til et informationsmøde (I kan vælge en af dagene, da møderne er identiske)&ampnbspog få uddybet optagelsesprocedure, forældreinvolvering og visionerne for vores konkurrencehold. Der vil samtidig være mulighed for at stille spørgsmål. 
Møderne afholdes:
Tirsdag den 11. juni kl. 19.00-20.30 i Farum Arena, VIP Lounge 
Torsdag den 13. juni kl. 19.00-20.30 i Farum Arena, VIP Lounge 
Vi glæder os til at se jer!
Med venlig hilsen
På vegne af TeamGym-udvalget i Farum Gymnastikforening,
Claus, Rasmus, Priscilla og Lisbeth
Tilmeldingsfrist
19.06.2019
Tidspunkt
17.06.2019
kl.
16.00 - 23.06.2019
kl.
18.00
Sted
Søndersøhallen og Farum Arena
Kirke Værløse Vej 50 A, 3500 Værløse