Team Ovia er et Grand Prix konkurrence hold for piger fra årgang 2011-2012.
Holdet blev etableret i sommer 2017 og deltager i 4 Grand Prix konkurrencer samt 1 AGG konkurrence.
Holdet har 2 obligatoriske træninger om ugen med fokus på smidighed, styrke, kropsbevidsthed og en rytmisk serie, samt 1 weekendstræning om måneden. Træningerne består af sjov fysisk aktivitet i form af grundtræning gennem leg og tekniske elementer såsom balancer, spring, akrobatiske momenter og smidighed. Derudover bruges træningerne på holdets koreografi, som de i løbet af sæsonen skal konkurrere med.
Motto: Det skal være sjovt, men udfordrende at gå til konkurrence-gymnastik!
Der er faste ekstra omkostninger for alle gymnaster på 800 kr. for træningsdragt + dragtleje på ca. 50-100kr. pr. konkurrence.