Jeg er 44 år, mor til 4 teamgym piger i alderen 6-12 år og gift med deres far. Ligesom mine piger er jeg bidt af teamgym, og jeg glæder mig til en god sæson som instruktør for Aspiranterne. Jeg brænder for at give gymnasterne rammerne, hvor de kan udvikle en sund kropsforståelse, opnå en god grundtræning og knække koderne til at mestre et spring, moment osv. Noget går let, mens andet kræver flid, hvilket er en fantastisk god livslæring omkring arbejdsmoral og dedikation. Jeg nyder at støtte gymnasterne i troen på egne evner i en positiv og anerkendende tone.