GRANDPRIX RYTME (GP)
- for piger 6-16 år


GrandPrix Rytme gymnastik er en rytmisk konkurrencesport, som indeholder elementer fra både gymnastik, ballet og dans, og hvor god og sund grundtræning er en vigtig del af træningen. Vi vægter et godt sammenhold højt og tager til konkurrencer og opvisninger flere gange om året. Læs mere her

GRANDPRIX RYTMEGYMNASTIK (GP)

Grand Prix Rytme gymnastikken er en dansk tradition, der har sit udspring i den brede folkelige gymnastik, og som er anerkendt med et officielt dansk mesterskab, hvor der konkurreres med to forskellige serier.

En rytmisk serie

En rytmisk serie med håndredskab

I sæsonen 2014/2015 er håndredskab :

Pige : Bold

Junior : Tøndebånd

Rytmisk gymnastik låner mange elementer fra dansen og balletten. Den handler i høj grad om yndefulde bevægelser og om at udtrykke sig. Rytmisk gymnastik lægger vægt på stor smidighed kombineret med styrke.

Der lægges blandt andet vægt på at bevægelserne skal være i harmoni med og give udtryk for musikkens karakter, rytme og tempo. Varierede rytmiske bevægelser, som viser gymnasternes veltrænethed, frigjorthed og kropsbeherskelse.

Sværhederne skal være fordelt over hele serien og skal udføres af samtlige gymnaster.

HOLD SAMMENSÆTNING TIL KONKURRENCE

Det er instruktørerne, der sætter det endelige hold.

Instruktørerne på de enkelte hold melder ud til forældre og gymnaster, hvornår holdet vil være sat, og hvem der evt. skal være reserve til de enkelte konkurrencer.

TRÆNINGEN og TRÆNERNE

Micro-mini 6-10 år

mandag og 1 lørdag pr. måned

Træner og hjælper: Mathilde Pichat og Cæcilie Esberg.

Pige 11-13 år(Team Ophelia): tirsdag, fredag og 1 lørdag pr. Md.

Trænere: Ida Saunte Schjerning og Simone Østergaard.

Junior 13- 15 år (Team Rosa): mandag, onsdag og søndag samt 1 ex træning pr. md.

Trænere: Julie Søndergaard og Mathilde Pichat

Der er mødepligt til træningen.

Fravær i form af ferie accepteres nødigt. Ved sygdom eller andet lovligt fravær, skal instruktøren have besked inden træningens start.

Vi træner minimum 2 ½ time og op til 10½ time (på de store hold) om ugen fordelt på 1 til 4 træninger. Udover det kan gymnasterne få individuelle træningsprogrammer, som de skal følge derhjemme en til to gange om ugen.

Dernæst er det svært at nå alt grundtræningen til træningen, da man her også skal bruge meget tid på serietræning. Grundtræning, såsom styrke og smidighedstræning, opfordrer vi også til at gøre noget af derhjemme, når man alligevel sidder og fx når man ser TV.

DET SKAL VÆRE SJOVT!

Det skal være sjovt at gå til gymnastik, men det forventes at gymnasterne deltager aktivt i træningen og har lysten til at lære nye ting samt arbejde for at nå målet. Træningen er som regel sjovest for alle – både gymnaster og trænere – hvis det bliver taget seriøst.

Det er ikke et krav, at du har dyrket gymnastik før, men trænerne forbeholder sig ret til at anbefale andre hold i foreningen.

Der bliver lagt stor vægt på det sociale og der skabes automatisk et fantastisk sammenhold, fordi gymnasterne træner 2-3 gange om ugen og er til flere opvisninger og konkurrencer rundt om i landet. Selv blandt forældrene skabes der nye venskaber og en del tager med til konkurrencerne og overnatter på vandrehjem/kro.

(altid en god idé at checke www.dgf.dk for konkurrencer)

I løbet af sæsonen afholdes der Sjællands- og Danmarksmesterskaber. Det er disse konkurrencer vi arbejder os frem mod i løbet af sæsonen. Endvidere vil der være opvisninger udover den årlige i Farum Arena.

Derudover deltager Pige og Junior holdet også til Æstetiske konkurrencer, hvor man konkurrerer ud fra det international reglement.

KONKURRENCER/OPVISNINGER

Alle konkurencedatoerne, kan findes på www.dgf.dk

Der bliver afholdt forældremøde I starten af sæsonen, hvor alle informationer, samt konkurrence/opvisningsdage bliver givet.

KONTINGENT

(kontingentet kan deles i 8 rater) for sæson 2014-15 som går fra 13. august 2014 til 24. juni 2015. Vælger man at betale i rater, forfalder restsummen til betaling, såfremt gymnasten ønsker at stoppe inden sæsonens afslutning.

Kontingentet inkluderer:

Træning,

konkurrencelicens (optil 200. kr.) og

holdkonkurrencegebyrer til alle konkurrencer

Inkluderer ikke:

Træningsdragt (foreningen giver 200 kr. i tilskud), konkurrencedragt,

kørsel,

overnatning,

mad

etc. til opvisninger og konkurrencer

FORÆLDRE

For 3. år i træk, afholder vi julestævne i Farum. Dette kræver hjælp fra jer forældre. Hele overskuddet går til vores Grandprixhold.

Derudover afholder vi i 2014 DM 2. runde for Tweens, junior, senior i sæson 2014-15 i Farum Arena. Det kræver også hjælp fra forældrene, og der vil blive indkaldt til planlægningsmøde. Overskuddet fra konkurrencen deles med ½ til FGF og ½ til grandprixholdene. Ved samme lejlighed er der også mulighed for at styre cafeen – evt. sammen med foreningens øvrige konkurrencehold. Overskuddet herfra deles forholdsmæssigt i f.t. dem, der hjælper og går til de pågældende hold.

Div. overskud bruges som tilskud til konkurrencedragter samt evt. Ture/rejser og andet der kan komme holdene til gavn.

SPONSORER

Kan vi altid bruge. Kender du nogen, så hører vi meget gerne nærmere. Det kan være ekstra tilskud til træningsdragt (hvor der så kan komme logo på), det kan være tilskud til rejser, konkurrencedragter og meget mere.

Udover logo på fx træningsdragten, vil vi også fortælle om det på www.farum-gymnastikforening.dk

Samt tilbyde reklame i vores programmer til DM og julestævnet og vores årlige forårsopvisning i Farum.

TILMELDING

Tilmelding til micro-mini 6-10 år

- hold 80mc - foregår her.

Tilmelding til pige 11-13 år (Team Ophelia) - hold 80mi - foregår her.

Tilmelding til Junior 13-15 år (Team Rosa) - hold 80tw – foregå her..

Det er den alder, man fylder ikonkurrenceåret, der er afgørende for hvilket hold man skal gå på.

(er du et år ældre el yngre end kategorier,eller bare I tvivl om noget så kontakt Maria Esberg tlf. 2089 7219 eller grandprixfgf@gmail.com

Instruktør og hjælpermuligheder.

Blandt foreningens trænere og hjælpetrænere er der flere, der kommer fra et grandprixhold, idet det oftest er kendetegnende for en konkurrencegymnast, at de gerne vil give gymnastikglæden videre til andre. Nogle er startet som minihjælpere inden de blev 13 år og andre startede senere som hjælpetrænere. Men fælles for alle minihjælpere, hjælpeinstruktører og instruktører er, at de tager kurser i det at være instruktører.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram