💫Grand Prix💫
 Farum Gymnastikforening 


Glimmer – Glæde – Fællesskab

Grand Prix - en holdsport med musik, bevægelse og udtryk 
Hvor børn udvikler sig gennem glæden ved at være en del af et fællesskab.

I Farum Grand Prix-afdeling lægger vi vægt på, at alle børn mødes i trygge rammer, hvor der er plads til både leg, læring og udvikling. Træningen er sjov og motiverende, og samtidig struktureret - så børnene stille og roligt bliver dygtigere og mere sikre inden for deres sport.

En stor del af sporten handler om at danse og bevæge sig til musik sammen som et hold. Derfor arbejdes der med koreografier, hvor børnene lærer at bevæge sig sammen, lytte til musik og udtrykke sig via kroppen

Dragter, glitter og glimmer er en stor del af oplevelsen ved at gå til Grand Prix

At gå til Grand Prix er sjovt, skaber fællesskab og giver gymnasten følelsen af at stå på en “rigtig scene” sammen med sine holdkammerater til konkurrencer. I løbet af sæsonen afholdes der desuden sociale arrangementer, som styrker holdets fællesskab og sammenhold.

På de yngste hold er tryghed, bevægelsesglæde og leg fundamentet – samtidig med at gymnasten får den første introduktion til Grand Prix gymnastikkens verden. Gennem leg og enkelte øvelser arbejdes der med grundlæggende bevægelser og serieopbygning som gymnasterne viser ved få opvisninger og konkurrencer igennem sæsonen - for at prøve det af i trygge rammer.

På de ældre hold bygger vi videre på det, gymnasterne har lært og her bliver konkurrencedelen større. Her arbejdes der målrettet med teknik, styrke og udtryk - stadig med fokus på tryghed, fællesskab og glæden ved at være et hold. Sociale arrangementer er en del af, at gå på holdet.

Træningen varetages af engagerede og erfarne trænere, som skaber en tryg og struktureret ramme, hvor børnene kan udvikle sig – både som gymnast og som en del af et fællesskab. Der er max 12 gymnaster på et hold

Glæde i bevægelse, tryghed i fællesskabet  - og stoltheden når børnene står på gulvet sammen


📩 For mere information: Grandprix@fgf.dk 
📞 Telefon: 22 27 28 26 (Annette)
📱SoMe: https://www.instagram.com/grandprixfarum 

🎥Hils på vores instruktører:
https://www.instagram.com/grandprixfarum/reel/DRGFIYJiDAr/
🎥Hils på vores gymnaster:
https://www.instagram.com/grandprixfarum/reel/DO5WV8nCL7N/


💫Grand Prix hold sæson 26/27💫

HOLD:

Mikro 4 + år: Mikro Begynder

Mikro 6 - 8 år: Mikro (navn kommer)

Mini 8 - 10 år: Team Nalia 

Pige 10 - 12 år: Team Sora 

Pige 12 – 14: Team Alina 

Junior 14 - 16 år: Team Ovia


💫Konkurrencer, sæson 26/27💫

Alle datoer er med forbehold 

AGG-konkurrencer:

Espergærde: Vintercup (udtagelse) den 9.-10. januar 2027 

Farum: DM, den 29.-30. maj 2027

Grand Prix-konkurrencer:

Espergærde: SM, 13.-14. mats 2027

Greve: DM 1. runde, 8.-9. maj 2027

Ved ikke endnu: DM 2. runde, 15. maj 2027

Opvisning mm.

Farum: Farum Grand Prix Julestævne, 5. december 2926

Farum: Farum gymnastikforening opvisning, 1. maj 2027



⭐ Mikro Begynder

Alder: 4+ år | Årgang: 2018–2021 Opvisningshold

Træningstid: 

  • Søndag kl. 9-10 Farum Arena, hal 4

Instruktører: kommer 
Hjælpeinstruktører: kommer 

Der er ”kigge-på-dag” én gang pr. måned.

Mikro Begynder holdet er første møde med Grand Prix-gymnastik. Her er træningen præget af en legende og tryg tilgang, hvor glæde ved bevægelse er i centrum.

Vi arbejder med:

  • motorik, balance og kropskontrol gennem leg
  • rytme og musik
  • små koreografier
  • tryghed og fællesskab

👉 Holdet deltager ikke i konkurrencer, men optræder til opvisninger og får deres første oplevelse på gulvet foran publikum.

Alle nye gymnaster er velkomne – der kræves ingen erfaring. Det vigtigste er lyst til at bevæge sig, lære gennem leg og være en del af et trygt fællesskab.


⭐ MIKRO HOLD – begynder (Navn kommer)

Alder: 6–8 år | Årgang: 2018–2020

Træningstider: 

  • Torsdag kl. 16-18 Søndersøhallen, Spejlsalen
  • Søndag kl. 9-11 Søndersøhallen, Spejlsalen

Instruktører: kommer

Hjælpeinstruktører: kommer

Holdet er et udviklingshold for de yngste gymnaster, hvor en legende tilgang kombineres med begyndende struktur og teknik.

Samtidig vægtes engagement og gode træningsvaner.

Vi arbejder med:

  • grundlæggende Grand Prix-teknik
  • koreografi og bevægelseskvalitet
  • samarbejde og holddisciplin
  • udtryk og musikforståelse

👉 Deltager i ca. 3 konkurrencer pr. sæson som en tryg introduktion til konkurrencegymnastik.

Alle nye gymnaster er velkomne – der kræves ingen erfaring. Det vigtigste er lyst til at bevæge sig, lære gennem leg og være en del af et trygt fællesskab.


💖 NALIA – let øvet

Alder: 8–10 år | Årgang: 2016–2018

Træningstider: 

  • Tirsdag kl. 16-17:30 Søndersøhallen, Spejlsalen
  • Onsdag kl.16-18 Farum Arena, hal 1 (periodisk/udvalgte uger)
  • Søndag kl. 11-13 Søndersøhallen, Spejlsalen

Instruktører: Kommer

Hjælpeinstruktør: kommer

Nalia er et fortsætter konkurrencehold, hvor gymnasterne udvikler sig gennem legende træning, engagement og stigende dedikation. Holdet har trænet sammen i et år

Der arbejdes både kreativt og målrettet med teknik og koreografi.

Vi arbejder med:

  • teknik, smidighed og styrke
  • koreografi med stigende sværhedsgrad
  • udtryk og performance
  • ansvar og træningsdisciplin

👉 Deltager i konkurrencer på Sjælland samt én weekend med overnatning i Silkeborg.

Nye gymnaster er meget velkomne. Det vigtigste er motivation, lyst til at lære og gerne erfaring fra fx gymnastik, dans eller cheerleading.


💖 SORA - øvet

Alder: 10–12 år | Årgang: 2014–2016

Træningstider:

  • Tirsdag kl.17:30-19 Søndersøhallen, Spejlsalen
  • Onsdag kl.16-18 Farum Arena, hal 1
  • Søndag kl. 9-11 Farum Arena, hal 4 og 6

Instruktører: Kommer

Hjælpeinstruktører: Kommer

SORA er et øvet konkurrencehold, hvor engagement, dedikation og teknisk udvikling er i fokus. Holdet har trænet sammen igennem de sidste sæsoner

Den legende tilgang bruges stadig aktivt som metode til læring og udvikling på et højere niveau.

Vi arbejder med:

  • avancerede serier og tekniske elementer
  • styrke, smidighed og kontrol
  • timing og synkronitet
  • målrettet konkurrenceforberedelse

👉 Deltager i konkurrencer på Sjælland samt én weekend med overnatning i Silkeborg.

Nye gymnaster kan optages efter vurdering. Det vigtigste er høj motivation, læringsvillighed og gerne erfaring fra fx gymnastik, dans eller cheerleading ol.


💖 ALINA – meget øvet

Alder: 12–14 år | Årgang: 2012–2014

Træningstider: 

  • Mandag kl.16-18 Søndersøhallen, Spejlsalen
  • Onsdag kl.16-18 Farum Arena, hal 1
  • Søndag kl.10-12 Farum Arena, hal 4 og 6

Instruktører: Kommer

Hjælpeinstruktører: Kommer

Alina er et ambitiøst konkurrencehold, hvor høj dedikation, engagement og teknisk kvalitet er fundamentet.

Den legende tilgang bruges som kreativt redskab i arbejdet med koreografi og udtryk, men altid med fokus på præcision og performance.


Vi arbejder med:

  • avanceret teknik og koreografi
  • scenisk udtryk og performance
  • styrke og smidighed på højt niveau
  • målrettet konkurrenceforberedelse

👉 Deltager i konkurrencer på Sjælland samt én weekend med overnatning i Silkeborg.

Nye gymnaster kan optages efter vurdering. Det vigtigste er høj motivation, læringsvillighed og gerne erfaring fra fx gymnastik, dans eller cheerleading ol.


💖 OVIA, JUNIOR - erfaren

Alder: 14–16 år | Årgang: 2010–2012

Træningstider:

  • Mandag kl.18-21 Søndersøhallen,Spejlsalen
  • Torsdag kl.18-21 Søndersøhallen, Spejlsalen
  • Søndag kl.11-14 Farum Arena, hal 4 og 6

Instruktører: Kommer

Ovia er et junior konkurrencehold for erfarne gymnaster, hvor engagement, dedikation og ansvarlig træning er helt centralt.

Her bruges den legende tilgang i en mere avanceret form såsom kreativ metode til koreografi, samarbejde og performance.

Vi arbejder med:

  • høj teknisk sværhedsgrad
  • nationale konkurrenceserier
  • performance og udtryk
  • intensiv og målrettet træning

👉 Deltager i konkurrencer i hele landet og kan udtages til internationale konkurrencer.

Nye gymnaster optages kun efter vurdering – erfaring fra Grand Prix er en forudsætning


💫Forælder engagement💫 
- en vigtig del af Grand Prix

Grand Prix er en holdsport - både uden for gulvet, i hallen og til konkurrencer.

For at få træning, konkurrence og sociale aktiviteter til at hænge sammen, er vi afhængige af forældrenes engagement.

Som forælder til en eller flere gymnaster i Grand Prix afdelingen forventes der derfor, at man bidrager med opgaver i løbet af sæsonen. Det Samlede omfang vil typisk være 10-15 timer igennem en sæson. 
Opgaverne kan være at hjælpe til ved konkurrencer og arrangementer. Det kan være praktiske opgaver omkring holdet og kørsel ift. konkurrencer, hvor der er fast kørselsordning som administreres af instruktørteamet. 

Vi ved at hverdagen kan være travl, derfor vil opgaverne fordeles løbende og meldes ud i god tid alt efter hvad der er muligt.

Forælder indsatsen er en forudsætning for at vi kan skabe de gode oplevelser for gymnasterne - en vigtig del af det fællesskab, man også bliver en del af som familie til en Grand Prix gymnast.

Ved tilmelding accepterer man som familie at bidrage til dette fællesskab. 

OBS: Alle træningstider er med forbehold, indtil tilmelding for sæsonen er åben via Farum Gymnastikforenings hjemmeside.


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram