Bliv instruktør eller hjælpeinstruktør i Farum Gymnastikforening!

 

Har du lysten og overskuddet til at give vores børn-, unge- eller voksne gymnaster en masse gode gymnastikoplevelser? Så bliv instruktør i Farum Gymnastikforening – vi har altid brug for nye og engagerede instruktører.

Vi lægger stor vægt på, at FGF er et godt sted at være – både for vores gymnaster, men også for vores instruktører. Holdånd og fællesskab er noget, vi putter i vores gymnaster fra de er ganske små – vi ved at vi er stærkest sammen. Vi vægter udvikling og inddragelse højt, og bliver du instruktør hos os, bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sætter en ære i at være anerkendende og motiverende i vores tilgang til hinanden.

På vores konkurrencehold, er det nødvendigt, at du har gymnastikerfaring og stor viden om bl.a. spring eller rytmemomenter. På andre hold er det ikke en forudsætning. Uanset din baggrund vil vi gerne hjælpe dig med at opnå de nødvendige kompetencer der skal til. Vi tilbyder dig relevante kurser, og der vil altid være en mere erfaren instruktør, du kan spare med eller søge rådgivning hos.

Vi starter altid sæsonen med en fælles Kick Off-dag i august, hvor alle instruktører og hjælpeinstruktører i foreningen kan lære hinanden at kende.


Har du lyst til at blive instruktør i Farum Gymnastikforening så udfyld dette spørgeskema også vil vi kontakte dig! Tryk her

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram