Klubmodul henter siden
Participant - Farum Rope Skipping Camp 2025
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Farum Rope Skipping Camp 2025

 

Farum Gymnastikforening åbner dørene til en camp, der har til formål at udfordre alle konkurrencesjippere uanset niveau. Vi har et staff bestående af 7 udenlandske og internationalt anerkendte sjippere, der kommer for at inspirere og lære fra sig.


Campen er placeret i starten af holdsæsonen, så jeres nye hold kan få inspiration og nyt materiale med hjem til den kommende sæson. Træningsprogrammet er ligeledes baseret på holdkonkurrencedisciplinerne, og der vil også være springundervisning.


Det internationale staff er:

  • Aiko Hendrickx

  • Jelle Desmet

  • Jens Ockerman

  • Lara Desmet

  • Lotti Nagy

  • Paulo Lima

  • Simone Illing 


Praktisk information:


Campen foregår i Farum Arenas Hal 1, 2 og 3, og du skal være i hallen:


Lørdag d. 25. oktober kl. 09:00-20:00

  • 09:00-09:30: tjek ind ved skulpturen foran hovedindgangen til arenaen

  • 09:30-17:15: sjippe- og springsessioner med frokost

  • 17:15-20:00: aftensmad og socialt indslag

Søndag d. 26. oktober kl. 09:10-17:00

  • 09:10-16:45: sjippesessioner med frokost samt oplæg om fysisk træning og skadesforebyggelse

  • 16:45-17:00: fremvisning og staff-show 

Overnatning lørdag-søndag kan tilvælges og foregår på Stavnsholtskolen, der ligger lige overfor hallen. Man er selv ansvarlig for sovegrej.

 

For dem, der kommer langvejsfra, kan vi også tilbyde overnatning fra fredag-lørdag – her vælges "Behov for overnatning (fredag-lørdag)”. Den ekstra overnatning er gratis.


Forplejning:

 

Der vil være snacks og frokost begge dage samt aftensmad om lørdagen. Betaler du for overnatning, vil der også være morgenmad.

 

Du kan skrive under kommentar til tilmeldingen, hvis du har nogle madforbehold (eks. vegetar eller allergener).

 

Tilmelding:

 

OBS: Dette event er kun for konkurrencesjippere i Sverige & Danmark samt andre specielt inviterede (både 1.- og 2.-division er velkomne).

 

Der skal angives i kommentarfeltet, hvilken klub og division sjipperen deltager i (division skal angives efter den række, sjipperen deltager i med sit konkurrencehold). 

 

Priser for deltagende sjippere inklusivt ovennævnte forplejning:

  • 680 kr. ved deltagelse begge dage

  • 850 kr. ved deltagelse begge dage inklusiv overnatning lørdag-søndag og valgfri overnatning fredag-lørdag for dem, som kommer langvejsfra.

  • 400 kr. ved deltagelse en dag (skriv under kommentar til tilmeldingen, hvilken dag du deltager).

Vi glæder os til at se jer!
Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
12.10.2025
Tidspunkt
25.10.2025 kl. 09.00 - 26.10.2025 kl. 17.00
Sted
Farum Arena Hal 1, 2 og 3
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram