Q30 Træningsholdet er et rytmisk opvisningshold for dig, der elsker udfordringer i træningen, spændende opvisningsserier, sved på panden og fællesskabet.
Du har derudover lyst til at være en del af en proces frem mod en opvisning, hvor det hele skal ende med at gå op i en højere enhed.
I træningen vil vi have fokus på fysisk grundtræning og kropsforståelse, vi har fokus på bevægelseskvalitet og teknik, håndredskabsteknik, og på at du som gymnast får en stærk krop.
I løbet af sæsonen vil vi få besøg af gæsteinstruktører, som vil udfordre jer på forskellige stilarter indenfor dans og gymnastik.
Holdet vil deltage i 1-2 opvisninger og med et kort opvisningsprogram.
Holdet er for let øvede og øvede gymnaster i alderen 25 +. Du skal derfor have erfaring inden for dans eller rytmisk gymnastik. Målet er, at alle oplever en gymnastisk udvikling, uanset hvilket niveau man starter på.