Klubmodul henter siden
Udtagelse Nye TeamGym Micro (årgang 2013-2016)
Tilmeldingsfrist er overskredet

Udtagelse til Farum Gymnastikforening TeamGym konkurrencehold i sæsonen 2023/2024 

Vi afholder udtagelse for Micropiger, der ikke har gået på konkurrencehold i FGF i sæson 22/23. Fx hvis du har gået på TeamGym Aspirant. 

Micropiger årgang 2013-2016

Kære gymnaster og forældre!

  

I den kommende sæson 2023/2024 byder vi igen piger født mellem 2013 og 2016 velkomne på vores Micropigehold. 

Når du tilmelder dig dette event, inviteres du til at deltage i tre træninger, hvor vores dygtige instruktører vil vurdere dine gymnastiske færdigheder. Som konkurrencegymnast er der nogle minimumskrav til din lyst, modenhed og dine gymnastiske færdigheder. 

Gymnaster på Micropigeholdet forventes som minimum at mestre følgende:

  • Lytte når instruktørerne taler og tage imod en kollektiv besked
  • Deltager aktivt og motiveret i træningen
  • Lave en kolbøtte
  • Lave vellignende vejrmølle

Selvom man lever op til minimumskravene, kan vi desværre ikke på forhånd garantere dig en plads på et konkurrencehold. Det skyldes, at puslespillet med antal pladser og gymnaster skal gå op. Er det ikke muligt for os at tilbyde dig en plads på konkurrenceholdet, vil vores instruktører i stedet anbefale dig et alternativt hold. Det kunne fx være TeamGym Aspirant. Der er ikke udtagelse til Aspirantholdene, og da tilmelding er efter ”først til mølle-princippet", anbefaler vi, at du tilmelder dig Aspirant inden du går til udtagelse på TeamGym konkurrence. På denne måde er du sikret en plads på Aspirant i tilfælde af, at vi ikke kan tilbyde dig en plads på konkurrenceholdet. Tilbydes du efterfølgende en plads på konkurrenceholdet overflyttes du bare hertil og kontingent enten modregnes eller refunderes.

Udtagelse

Vi forventer, at du deltager i alle udtagelsestræninger for Micropiger, de ligger:

Mandag den 12. juni 2023 kl. 16:00-18:00 i Søndersøhallen, Kirke Værløse Vej 58, 3500 Værløse (OBS - ændret fra 14. juni til 12. juni)
Onsdag den 21. juni 2023 kl. 16:00-18:30 i Søndersøhallen, Kirke Værløse Vej 58, 3500 Værløse
Torsdag den 22. juni 2022 kl. 16:00-18:00 i Farum Arena - Hal 4, Stavnsholtvej 41, 3520 Farum
 

Hvordan foregår udtagelsen?
Du skal møde 30 min. før udtagelsen starter, så vi kan fotografere dig. Til træningen vil der være fælles opvarmning, en rytmesekvens og spring på bane og trampet. Der vil ikke være momenttest. 

Du vil i forbindelse med den sidste træning blive bedt om at tilkendegive, om du ønsker at komme i betragtning til en plads på et TeamGym konkurrencehold.
 
 

Besked om optagelse
 Du vil senest den 25. juni 2023 få besked fra foreningen om vi kan tilbyde dig en plads på konkurrenceholdet. 

I finder oversigt for Træningsplan 2023/2024 her

 

Hvad forventer vi af dig?
Vi har forventninger til vores konkurrencegymnaster og også til deres forældre! For forældrenes vedkommende handler det især om, at vi behøver frivillige hænder til at drive vores forening. Derfor forventes det, at forældre deltager aktivt i alt fra redskabsopsætning i forbindelse med træningerne, kørsel til konkurrencer og min. 10 timer pr. sæson (pr. gymnast, hvis man har flere) til planlægning og afholdelse af konkurrencer. Af gymnasterne forventer vi især, at de er træningsparate og gode holdkammerater.

Mere information om TeamGym 

I denne folder kan I læse mere om, hvad der skaber en god forening – nemlig medlemmerne og alle de frivillige, uden hvem, vi ikke kan eksistere.

  

Vi glæder os til at se jer!

Med venlig hilsen

Farum Gymnastikforenings TeamGymudvalg

 

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
11.06.2023
Tidspunkt
12.06.2023 kl. 16.00 - 22.06.2023 kl. 18.00
Sted
Pris
100,00 kr.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram