Klubmodul henter siden
DGI Nordsjælland Junior Drenge
061
Info

Holdbeskrivelse: 

Er du en dreng mellem 12-16 år, som allerede går til gymnastik og har gymnastikerfaring? Føler du dig nogle gange lidt alene som dreng på dit lokalhold, og gerne vil møde nogle nye drenge på din egen alder, som også dyrker gymnastik? Mangler du at blive udfordret på dit lokale gymnastikhold? Så er DGI Nordsjælland Junior Drenge et perfekt hold for dig, hvor du kan udvikle dig gymnastisk og socialt. Holdet er KUN for drenge, hvilket vil sige at det bliver fyldt med mandehørm og hygge. 

Du vil være med til at danne den fedeste og mest innovative performance opvisning, der vil rykke de gamle tilbage i sædet. Træningerne kommer til at bestå af masser af gøgl og hygge, hvor vi som instruktører vil lave kreative og sjove træninger, der bliver drøn fede med høj intensitet. Vi vil også tilbyde en teknisk træning, hvor du vil komme til at udvikle dig hastigt springmæssigt. Vi har med vores to stortrampoliner, 2 grave og 1 pomfritgrav mulighed for at give dig de bedst mulige forhold til at udvikle dig. Vi kommer i løbet af sæsonen til at fokusere på dobbeltroterende, lækre skruer og fabelagtige banespring. Dertil kommer vi til at bruge træningerne på, at nå frem til det fedeste show. 

På holdet er der kæmpe fokus på det sociale, og vi går meget op i at man skal have det sjovt, samtidig med at vi udvikler os. Vores kæmpe fokus på det sociale betyder, at der kommer til at komme flere sociale arrangementer og weekendtræninger i løbet af året. Vi tror på en for alle og alle for en!

For at kunne gå på holdet skal man være aktiv gymnast på et andet hold eller instruktør/hjælpeinstruktør i en gymnastikforening. Der forventes dertil at man deltager aktivt til de opvisninger der kommer i løbet af året og at man gør en indsats for at udvikle sig til træningerne. Da der kommer til at være mange opgaver omkring holdet, forventer vi at forældrene vil hjælpe til med weekendtræninger, sociale arrangementer i løbet af året og opvisninger.

Vi glæder os sindssygt meget til at se jer drenge!

Holdet er et samarbejde mellem Farum Gymnastikforening og DGI Nordsjælland

Vigtige datoer (sæt kryds i kalenderen): 

  • Træningsweekender – datoer kommer senere, men forvent 3 i alt 
  • Vinterstævne i Farum (Jan) 
  • Forårsopvisning i DGI Stor Kbh (marts)
  • Galla Opvisning DGI (April) – hvis vi bliver udtaget
  • Farum forårsopvisning (22. eller 29. April)
  • Juniorstævne 
  • Sommerstævne – enten Søskovstævnet eller Roskilde Fjord (juni)
  • Gym for Life – (juni)

Det er med forbehold for ændringer i løbet af sæsonen

Læs mere

Holdet kræver udtagelse : Se her Klubmodul.dk - Nem klubadministration (farum-gymnastikforening.dk)

Vigtige datoer (sæt kryds i kalenderen): 

Træningsweekender – datoer kommer senere, men forvent 3 i alt Vinterstævne i Farum (Jan) Forårsopvisning i DGI Stor Kbh (marts)Galla Opvisning DGI (April) – hvis vi bliver udtagetFarum forårsopvisning (22. eller 29. April)Juniorstævne Sommerstævne – enten Søskovstævnet eller Roskilde Fjord (juni)Gym for Life – (juni)

Det er med forbehold for ændringer i løbet af sæsonen

Startdato
05.09.2022
Slutdato
12.06.2023
Tid/Sted
Mandag 19:15-21:15 Søndersøhallen, Springhallen
Vælg venligst hvilken betalingsmåde du vil benytte
Forklaring af ratebetaling
Vælger du ratebetaling, betales der 7 rater i alt.

Ved tilmelding betales 1. rate a 630,00 kr.
Totalpris for hele sæsonen ved ratebetaling 4410,00 kr.
Raterne forfalder
01.09.2022 og 01.10.2022 og 01.11.2022 og 01.12.2022 og 01.01.2023 og 01.02.2023 .
Du modtager en email & sms, 10 dage før hver rate skal betales.

Nyheder

Sponsorer