Sommerhold i Farum Gymnastikforening i maj-juni 2025
Motions-gåture 10 km. På tur rundt i Farum i friskt gå-tempo.
Tirsdage kl.17.30 – 19.30 (13. maj, 20. maj og 27. maj)
Sted: Første gang ved Farum Arena. Efterfølgende gange bliver oplyst af instruktørerne.
Instruktører: Kathrine Schmidt og Henrik Asserhave
Pris: samlet pris pr. deltager 150 kr.
Beskrivelse:
Få fut i fødderne, smil på læben og friske røde kinder!
Tag med os på skønne unikke gåture, som vil føre dig gennem velkendte og måske ukendte områder af Farum og omegn.
I maj måned går vi ture på ca. 10 km i et raskt gå-tempo og hver gang med et nyt start/stop sted i Farum. Hvis det er noget du har mod på, så glæder vi os til at tage det første skridt sammen og skyde sommeren godt i gang.
Påklædning efter vejret og gode gå-sko. Medbring evt. en drikkedunk.
TILMELDING: Klik her
Yoga for alle
Onsdage kl.13.30 – 15.00 (14. maj, 21. maj, 28. maj, 4. juni, 11. juni og 18. juni)
Sted: Farum Kulturhus - motionssalen
Instruktør: Jette Hjulmand
Pris: samlet pris pr. deltager 300 kr.
Beskrivelse:
På dette hold starter vi med enkle yogaøvelser i et stille tempo. Du kan være med hvis du aldrig har prøvet yoga og/ eller hvis du har lyst til fordybelse i stillingerne. Du guides ind i stillinger der styrker din balance, stabilitet og øger bevidstheden på krop og åndedræt. Vi arbejder både liggende, siddende og stående, men øvelser og stillinger kan tilpasses den enkelte, så alle kan være med og alle kan få noget ud af at deltage.
TILMELDING: Klik her
Gotved-gymnastik – stræk, puls, styrke
Onsdage kl.15.15 – 16.25 (14. maj, 21. maj, 28. maj, 4. juni, 11. juni og 18. juni)
Sted: Farum Kulturhus - motionssalen
Instruktør: Jette Hjulmand
Pris: samlet pris pr. deltager 300 kr.
Beskrivelse:
Gotved-gymnastik giver energi og velvære. Det er opbyggende og sjovt, og du vil opnå øget kropsbevidsthed. Nogle af grundideerne bag er at skabe balance mellem spænding og afspænding. Det gælder både under træningen, men også i hverdagen. Så forhåbentlig vil du kunne tage træningen med dig hjem og ud i livets gøremål.
TILMELDING: Klik her
Gotved-gymnastik for alle
Onsdage kl.16.40 – 17.50 (14. maj, 21. maj, 28. maj, 4. juni, 11. juni og 18. juni)
Sted: Farum Kulturhus - motionssalen
Instruktør: Jette Hjulmand
Pris: samlet pris pr. deltager 300 kr.
Beskrivelse:
Gotved-gymnastik giver energi og velvære. Det er opbyggende og sjovt, og du vil opnå øget kropsbevidsthed. Nogle af grundideerne bag er at skabe balance mellem spænding og afspænding. Det gælder både under træningen, men også i hverdagen. Så forhåbentlig vil du kunne tage træningen med dig hjem og ud i livets gøremål.
TILMELDING: Klik her
Vinyasa yoga
Onsdage kl.19.00 – 20.20 (21. maj, 28. maj, 4. juni, 11. juni, 18. juni og 25. juni)
Sted: Farum Kulturhus - tumlesalen
Instruktør: Anne Kristine van der Zaag
Pris: samlet pris pr. deltager 300 kr.
Beskrivelse:
Vinyasa yoga er for alle – kom og prøv.
TILMELDING: Klik her
Ballroom fitness, danseglæde og styrke
Torsdage kl. 18.10 til 19.30 (15. maj, 22. maj, 5. juni, 12. juni, 19. juni, 26. juni)
Mandag kl. 18.10 til 19.30 (26. maj) – rykket til mandag i uge 22 pga. Kr. himmelfart.
Sted: Farum Kulturhus – motionssalen
Instruktører Karina Pedersen og Annika Nielsen
Pris: samlet pris pr. deltager 350 kr.
Beskrivelse:
Vores hold er en blanding af Ballroom fitness, Hit fit Dance og styrketræning.
Ballroom fitness er danse i standard- og latinverdenen. Vi danser grundtrinene i små serier og blander fitness ind i dansene. Hit fit Dance er hvor musikken danner dansene. Vi har danse fra 50’erne, 60’erne og op til i dag. Dansene er tilpasset det år musikken er fra. Det er nemme serier, hvor vi griner, danser og synger med, alt imens vi får motioneret for fuldt tryk. Styrke er i slutningen af timen og der får vi trænet mave, arme, ryg mm. Vi slutter timen med udstrækning, så vi ikke får alt for ondt i kroppen dagen efter. Alle er velkomne.
TILMELDING: Klik her
Zumba
Onsdage kl.18.00 – 19.00 (14. maj, 21. maj, 28. maj, 4. juni, 11. juni og 25. juni)
Sted: Farum Kulturhus - motionssalen
Instruktør: Sofie Helboe
Pris: samlet pris pr. deltager 300 kr.
Beskrivelse:
ZUMBA er for ALLE der har lyst til at have det sjovt og danse/bevæge sig til musik. Vi danser til en masse forskellig musik, både nyt og gammelt, og bruger trin fra flere genre (primært latin men også hiphop, pop mm.) sammen med simple ZUMBA grundtrin - alle kan følge med, uanset om man har erfaring eller ej. Vi går ikke op i hverken rigtig eller forkert, det eneste der betyder noget er at vi kan have det sjovt, og får et smil på læben samt sved på panden. Vi danser zumba i almindeligt træningstøj og indendørssko. Medbring gerne en drikkedunk.
TILMELDING: Klik her
Gymnastik for børn og voksne i det fri (3-5 år)
Søndage kl. 9.00-9.50 (18. maj, 25, maj, 15. juni, 22. juni og 29. juni)
Sted: Udendørs på græsarealet ved Farum Arena. Vi mødes første gang ved hovedindgangen til Farum Arena.
Instruktører: Kirsten Asserhave og Niko Leppanen
Pris: samlet pris for 1 voksen og 1 barn 320 kr.
Beskrivelse:
Velkommen til vores nye udendørs voksen/barn gymnastikhold. Vi træner og hygger os udendørs uanset om solen skinner, eller regnen danser. Dette hold handler ikke kun om fysisk aktivitet – det handler om fællesskab, latter og hyggelige stunder sammen. Børn og voksne udfordres og samarbejder med sjove lege og øvelser. Alle deltager aktivt, og vi sørger for, at træningen er tilpasset både alder og niveau. Så kom og oplev glæden ved gymnastik, hvor naturen er vores gymnastiksal.
Medbring tøj efter vejret og et tæppe til at sidde på. Vi glæder os til at se jer!
TILMELDING: Klik her
Gymnastik for bedsteforældre og børnebørn i det fri (4-6 år)
Søndage kl. 10.00.11.10 (18. maj, 25, maj, 15. juni, 22. juni og 29. juni)
Sted: Udendørs på græsarealet ved Farum Arena. Vi mødes første gang ved hovedindgangen til Farum Arena.
Instruktører: Kirsten Asserhave og Niko Leppanen
Pris: samlet pris for 1 voksen og 1 barn 320 kr.
Beskrivelse:
Velkommen til vores nye gymnastikhold, hvor bedsteforældre og børnebørn kan være aktive sammen, hygge sig og lege udenfor!
På dette hold vil vi fokusere på aktiviteter, der fremmer samarbejde og glæde mellem generationerne. Vi vil lege sjove lege, udføre enkle gymnastikøvelser og deltage i forskellige bevægelsesaktiviteter, der er tilpasset både børnenes og bedsteforældrenes alder og fysiske formåen.
Vi skal være aktive i 50 minutter og slutter af med 20 minutters hygge, snacks og lidt at drikke.
Vi træner og hygger os udendørs uanset om solen skinner, eller regnen danser, så medbring tøj efter vejret og et tæppe til at sidde på.
Kom og vær med til at styrke båndene mellem bedsteforældre og børnebørn gennem bevægelse, leg og fælles oplevelser. Vi glæder os til at se jer!
TILMELDING: Klik her