Klubmodul henter siden
Udtagelse Nye TeamGym Juniorpiger (årg. 2008-2010)
Tilmeldingsfrist er overskredet

Udtagelse til Farum Gymnastikforening TeamGym-konkurrencehold i sæsonen 2024/2025 

Vi afholder udtagelse for Juniorpiger, der ikke har gået på konkurrencehold i FGF i sæson 23/24. Fx hvis du har gået på TeamGym Aspirant eller kommer fra et andet hold enten i FGF eller fra en anden forening. 

 

Juniorpiger årgang 2008-2010 

Kære gymnaster og forældre!

I den kommende sæson 2024/2025 byder vi piger født mellem 2008 og 2010 velkomne på vores Juniorpigehold. 

Når du tilmelder dig dette event, inviteres du til at deltage i tre træninger, hvor vores dygtige instruktører vil vurdere dine gymnastiske færdigheder. Som konkurrencegymnast er der nogle minimumskrav til gymnasternes lyst, modenhed og gymnastiske færdigheder. 

Gymnaster på Juniorpigeholdet forventes som minimum at mestre følgende:

  • Lytte når instruktørerne taler og tage imod en kollektiv besked
  • Deltager aktivt og motiveret i træningen
  • Lave araber-flik baglænder
  • Lave kraftspring
  • Lave salto i trampolinen

Selvom man lever op til minimumskravene, kan vi desværre ikke på forhånd garantere dig en plads på et konkurrencehold. Det skyldes, at puslespillet med antal pladser og gymnaster skal gå op. Er det ikke muligt for os at tilbyde dig en plads på konkurrenceholdet, vil vores instruktører i stedet anbefale dig et alternativt hold. Det kunne fx være TeamGym Aspirant eller for piger Minipige TeamGym Region eller Danmarksserie. Der er ikke udtagelse til Aspirantholdene, og da tilmelding er efter ”først til mølle-princippet", anbefaler vi, at du tilmelder dig Aspirant inden du går til udtagelse på TeamGym konkurrence. På denne måde er du sikret en plads på Aspirant i tilfælde af, at vi ikke kan tilbyde dig en plads på konkurrenceholdet. Tilbydes du efterfølgende en plads på konkurrenceholdet overflyttes du bare hertil og kontingent enten modregnes eller refunderes.

Udtagelse

Vi forventer, at du deltager i alle udtagelsestræninger for Juniorpiger, de ligger:

 

Hold

Dato

Tid

Sted

Juniorpiger - slot 1

Mandag 10. juni
Tirsdag 11. juni
Søndag 16. juni
Onsdag 19. juni

16.00-18.30
16.00-18.30
16.00-18.00
16.00-18.30

Søndersø Springhallen
Farum Arena Hal 1
Søndersø Springhallen
Søndersø Springhallen

 

Adresser: 

Søndersøhallen, Kirke Værløse Vej 58, 3500 Værløse 

Farum Arena - Hal 1, Stavnsholtvej 41, 3520 Farum

 

(Sæt evt. GPS efter Værløse Svømmehal, da den ligger lige ved siden af).

 

Hvordan foregår udtagelsen?
Du skal møde 30 min. før udtagelsen starter, så vi kan fotografere dig. Til træningen vil der være fælles opvarmning, en rytmesekvens og spring på bane og trampet. Der vil ikke være momenttest. 

Du vil i forbindelse med den sidste træning blive bedt om at tilkendegive, om du ønsker at komme i betragtning til en plads på et TeamGym konkurrencehold.

Besked om optagelse
Du vil senest den 23. juni 2024 få besked på mail fra foreningen, om vi kan tilbyde dig en plads på konkurrenceholdet. Såfremt du får en plads, vil der være en træning i uge 26 med dit hold inden du går på sommerferie. 

Foreløbig plan for TeamGym hold i sæsonen 2024-25 (med forbehold for ændringer):

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/talAutomatisk genereret beskrivelse

Hvad forventer vi af dig?
Vi har forventninger til vores konkurrencegymnaster og også til deres forældre! For forældrenes vedkommende handler det især om, at vi behøver frivillige hænder til at drive vores forening. Derfor forventes det, at forældre deltager aktivt i alt fra redskabsopsætning i forbindelse med træningerne, kørsel til konkurrencer og min. 10 timer pr. sæson (pr. gymnast, hvis man har flere) til planlægning og afholdelse af konkurrencer. Af gymnasterne forventer vi især, at de er træningsparate og gode holdkammerater.

Mere information om TeamGym 

I folderen "Hvad vil det sige at gå til TeamGym" kan I læse mere om, hvad der skaber en god forening – nemlig medlemmerne og alle de frivillige, uden hvem, vi ikke kan eksistere. Kalenderen for Farum TeamGym 2024-2025 er også i folderen.

  

Vi glæder os til at se jer!

Med venlig hilsen 

Farum Gymnastikforenings TeamGymudvalg

 

 

 

 

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
09.06.2024
Tidspunkt
10.06.2024 kl. 16.00 - 19.06.2024 kl. 18.30
Sted
Pris
200,00 kr.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram